Tidligere projekter

Se et udvalg af vores tidligere projekter. Se mange flere på vores facebook side.

Kælderrenovering i Rungsted

Udnyt din kælders potentiale

Mange kældre er kolde, triste og ikke ligefrem indbydende at opholde sig i. Det er dog nogle rigtig gode kvadratmeter, som man sagtens kan lave til gode opholdsrum.

Kælderen her var præget af fugtige ydervægge og skimmeldannelser flere steder.

Alle ydervægge er renset for puds og alt andet løstsiddende materiale, og der er påført en fugtstandsende og diffusionsåben barriere. Derefter er der opsat Skaltherm isoleringssystem fra Skalflex. Væggene er afsluttet med en Skalflex silikatmaling for maksimal åndbarhed.

De gamle kældervinduer er udskiftet med nye 3-lags energivinduer.

Gulvet har fået et lag selvnivellerende gulvspartel med efterfølgende gulvmaling.

Hvis du har en kælder, som ville have godt af en make-over og måske en efterisolering, så send gerne en mail for et uforpligtende tilbud.

Villa fra 1923

Denne smukke villa fra 1923 runder snart et skarpt hjørne, og karnappen trængte gevaldigt til en kærlig hånd. De originale fuger er blevet udskiftet med en ny fuge i tidssvarende materialer.
Der er monteret et nyt rækværk på balkonen, da det gamle var nedslidt. Trappen har fået et nyt afretningslag, så den står pænt til den nye sandstensbelægning.
Alt i alt et bundsolidt hus som fortjener et godt håndværk. Har du et hus som også begynder at vise tegn på alderdom?
Ring eller skriv og lad os tage en snak om dit næste projekt.

Badeværelse – Marmor

Denne gang gik turen til Kastrup, hvor en kunde havde kontaktet os med henblik på at få renoveret badeværelse og bryggers.
Sammen med vores gode samarbejdspartnere fik vi skabt et flot og eksklusivt badeværelse samt et funktionelt bryggers.
Der var tænkt over alt ned til den mindste detalje. Alt fra den flotte marmorflise til det lækre Vola armatur samt det indbyggede brusearmatur i loftet.
Toilet og håndvask betjenes håndfrit, hvilket både er vandbesparende samt mere hygiejnisk.
Hvis du har brug for en håndværker til dit næste projekt, så tøv endelig ikke med at ringe eller skrive.

Flisegulv i sommerhus

Endnu et projekt er færdigt, og endnu et hjem står klar til brug.

Denne gang lød opgaven på 110m2 flisegulv i et sommerhus.
Det eksisterende betongulv trængte til at blive rettet op. Dette blev gjort med flydespartel for at sikre en god og plan bund til fliserne.
Gulvet er udført i en 60x60cm keramisk flise med en lys grå fuge.

Går du med tankerne om et nyt gulv, badeværelse eller måske noget helt tredje?
Ring eller skriv en mail og lad os tage en uforpligtende snak om dit næste projekt.

Følg os på Facebook

Vi opdaterer løbende vores Facebook-konto med spændende nye billeder fra vores projekter

Kontakt Murerfirmaet Hjort Jensen

Har du spørgsmål eller er du på udkig efter et uforpligtende tilbud? Du er altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak på 52 40 72 00.

Du kan også skrive til os på enten mick@murerhjort.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular – så vender vi retur så hurtigt som vi kan.

Få et uforpligtende tilbud